— FORSKNING OG ARTIKLER PÅ OMRÅDET —

Her har vi samlet artikler, undersøgelser og forskning indenfor begravelser - for at gøre det nemmere for dig at få et overblik. Det korte resumé over hver artikel er skrevet af os. 

ARTIKLER

Kristeligt Dagblad

Artikel om grønne begravelser. Henviser til et hollandsk studie, som konkluderer, at en kremering udleder omtrent dobbelt så meget CO2 som en kistebegravelse. Studiet tager ikke højde for krematoriernes eventuelle udnyttelse af overskudsvarme.  

Find artiklen her

Danske Krematoriers Landsforening: Undersøgelse af en kremerings CO2-udledning.

Leipzig Universitet

Leipzigs Universitet har lavet en laboratorieundersøgelse af jorden fra en formuldning i 2023. Undersøgelsen viser bl.a., at efter en endt formuldningsproces, er der ingen spor af humant blødt væv, og knoglernes nedbrydningsgrad svarer til knogler, der har ligget i jorden i 20-50 år.

Efter at mulden er blevet findelt, er eventuelle knoglerester blevet til fint støv. Det er ikke muligt at udføre en DNA analyse ved hjælp af knoglestøvet - altså kan man ikke spore, hvem mulden stammer fra. 

Derudover viser undersøgelsen, at medicin nedbrydes ved en formuldning, men at rester er sporbare. Formuldning nedbryder medicin mere effektivt end en kistebegravelse.

Find artiklen her

BBC artikel om Recompose (formuldningsfirma i Seattle)

Det amerikanske formuldningsfirma, Recompose, er det første firma, der har iværksat muligheden formuldning, som de kalder Naturlig Organisk Reduction. Metoden er gennem forskning blevet tilpasset og forfinet henover 4 år. De forsikrer om, at mulden er sikker for miljøet. Bl.a. fordi processen naturligt får temperaturen til at stige til mere end 55 grader celcius, og derved dræbes bakterier. De viste med deres pilotforsøg, at humant blødt væv var fuldstændig nedbrudt efter 30 dage i en formuldningskube. Grundlæggeren af firmaet, Katrina Spade, hævder, at en formuldning sparer 1,4 ton CO2 sammenlignet med en kremering (OBS: den amerikanske begravelsestradition kan ikke sammenlignes direkte med den danske. Derfor ser CO2-regnskabet forskelligt ud). 

Find artiklen her

Forskningsartikel om udledning af forurening fra urner på skovbegravelsespladser

(Titel: Evaluierung von Ausmaß und Ursachen einer Schadstofffreisetzung aus Urnen in Bestattungswäldern)

Tysk rapport fra 2019 om udledning af forurening fra kremeringsaske og urner på skovbegravelsespladser. Skrevet af professorer i Jordbundsøkologi ved Freiburd Universitet. 

Da det i Tyskland ikke er lovligt at analysere kremeringaske, baserer rapporten sig p¨å litteraturbaseret analyse af, hvilke tungmetaller osv. menneskekroppen i sig selv indeholder, samt analyse af askens sammensætning efter afbrænding af tomme kister i kremeringsovne. Alle 25 prøver viser, at asken indeholder tungmetaller som bly, cadmium, kobber, zink, nikkel, og specifikt er det meget giftige chrom (IV) blevet undersøgt. Alle prøverne indeholder chrom (IV).

Da chrom (IV) er meget vandopløseligt, er mobiliteten til grundvandet og forureningen af dette også blevet undersøgt. Mobiliteten af chrom (IV) er undersøgt i forskellige typer jord med forskellig pH-værdi. I syreneutral til basisk jord har chrom (IV) høj mobilitet, mens det i let til meget syreholdig jord har ingen mobilitet. Ligeledes har chrom (IV) en lavere mobilitet i fin jord end i grovere eller sandholdig jord. Hvis asken kommer i kontakt med vand under fx grundvandsstigninger, har chrom en endnu højere mobilitet og dermed risiko for forurening af grundvandet. 

Konklusion: urner bør begraves mindst en meter over det højest mulige grundvandsniveau. De tungmetaller som selve den menneskelige krop indeholder, kan ikke påvirke jorden betydeligt - med mindre jorden i forvejen var forurenet af tungmetaller. 

Find artiklen her