— FORSKNING OG ARTIKLER PÅ OMRÅDET —
Her har vi samlet artikler, undersøgelser og forskning indenfor begravelser - for at gøre det nemmere for dig at få et overblik. Det korte resumé over hver artikel er skrevet af os.
Dette er ikke en udtømmende liste over litteratur med relevans for Formuldning.
ARTIKLER
Forskningsrapport fra Leipzig Universitet
Leipzigs Universitet har lavet en laboratorieundersøgelse af jorden fra en formuldning i 2023. Undersøgelsen viser bl.a., at efter en endt formuldningsproces, er der ingen spor af humant blødt væv, og knoglernes nedbrydningsgrad svarer til knogler, der har ligget i jorden i 20-50 år.
Efter at mulden er blevet findelt, er eventuelle knoglerester blevet til fint støv. Det er ikke muligt at udføre en DNA analyse ved hjælp af knoglestøvet - altså kan man ikke spore, hvem mulden stammer fra.
Derudover viser undersøgelsen, at medicin i høj grad nedbrydes ved en formuldning, men at rester er sporbare. Formuldning nedbryder medicin mere effektivt end en kistebegravelse.
Find rapporten her
Annual Danish Informative Report to UNECE, emission inventories 2024
Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy
Særligt side 489-494 handler om emissioner fra kremering af menneskekroppe.
Rapporten forklarer, at alle danske krematoriers faciliteter i 1993 og i 2011 blev optimerede, hvilket har mindsket mængden af emissioner til luften. Alligevel kan emissioner fra kremeringsprocessen have indflydelse på miljøet.
Rapporten siger, at de mest omtalte emissioner fra kremering er kviksølv (Hg) og dioxiner/furaner (PCDD/F), men at kremering også udleder flere tungmetaller (fx bly, arsen, chrom, zink), kræftfremkalende stoffer (fx PAH'er), organiske miljøgifte (fx HCB/PCB
) samt SO₂ og NOₓ mm.
Kviksølv fra kremeringer udgør en væsentlig faktor i Danmarks samlede udledning af kviksølv, mens de andre emissioner er mindre signifikante for landets samlede udledninger.
Emissionerne i rapporten er beregnet ud fra data fra lande, hvis krematorier og kremeringsteknikker kan sammenlignes med de danske.
Røggasserne fra krematoriet renses i et røggasrensningsanlæg og i filtre med aktivt kul.
Renseeffektiviteten for røggassen er sat til 99 % for PCDD/F'er, partikler, PAH'er og nogle tungmetaller.
Bemærk dog, at rapporten ikke tager højde for det forurenede filterstøv, som sidder tilbage i filteret og skal håndteres som farligt affald. Filtret får altså ikke de forurenende partikler til at forsvinde.
Find rapporten her
Kristeligt Dagblad
Artikel om grønne begravelser. Henviser til et hollandsk studie, som konkluderer, at en kremering udleder omtrent dobbelt så meget CO2 som en kistebegravelse. Studiet tager ikke højde for krematoriernes eventuelle udnyttelse af overskudsvarme.
Find artiklen her
Danske Krematoriers Landsforening: Undersøgelse af en kremerings CO2-udledning.
Undersøgelse af danske krematoriers CO2-udledning ved en kremering.
Det gennemsnitlige energiforbrug for de 33.000 kremeringer i datasættet er 226 kWh pr. kremering, svarende til f.eks. 20,5 m3 naturgas eller 22,8 liter olie. Den mest effektive ovn bruger 85 kWh, og den mindst effektive ovn bruger 369 kWh. I alt har de 33.000 kremeringer i datasættet brugt 7,4 mio kWh ifølge beregningerne fra Danske Krematoriers Landsforening.
Ifølge disse beregninger udleder én kremering i gennemsnit 17 kilo CO2. Her er udnyttet overskudsvarme fra krematorierne til fjernvarme fratrukket, og transport samt produktion af kiste og urne er ikke medregnet. Undersøgelsen bemærker selv, at fjernvarme under almindelig produktion produceres med et noget mindre CO2-aftryk.
Bemærk: Kisten er sat til at være CO2-neutral, da nedbrydningen af den også ville udlede CO2, hvis kisten kom i jorden. Opførelsen af krematoriet og produktion af udstyr er heller ikke regnet med.
Kommentar:
Beregningerne af én kremering spænder i forskellige studier fra 17 kilo til 400 kilo CO2.
Som undersøgelsen viser, blev ca. 47.000 personer kremeret i Danmark i 2020, og dermed udledte kremeringer omtrent 800 tons CO2 i 2020 (ifølge disse beregninger). Til sammenligning udleder Danmark i alt cirka 40 millioner tons CO2 årligt.
Find artiklen her
BBC artikel om Recompose (formuldningsfirma i Seattle)
Det amerikanske formuldningsfirma, Recompose, er det første firma, der har iværksat muligheden formuldning, som de kalder Naturlig Organisk Reduction. Metoden er gennem forskning blevet tilpasset og forfinet henover 4 år. De forsikrer om, at mulden er sikker for miljøet. Bl.a. fordi processen naturligt får temperaturen til at stige til mere end 55 grader celcius, og derved dræbes bakterier.
De viste med deres pilotforsøg, at humant blødt væv var fuldstændig nedbrudt efter 30 dage i en formuldningskube. Grundlæggeren af firmaet, Katrina Spade, hævder, at en formuldning sparer 1,4 ton CO2 sammenlignet med en kremering
(OBS: den amerikanske begravelsestradition kan ikke sammenlignes direkte med den danske. Derfor ser CO2-regnskabet forskelligt ud).
Find artiklen her
Forskningsartikel om udledning af forurening fra urner på skovbegravelsespladser
(Titel: Evaluierung von Ausmaß und Ursachen einer Schadstofffreisetzung aus Urnen in Bestattungswäldern)
Tysk forskningsrapport fra 2019 om udledning af forurening fra kremeringsaske og urner på skovbegravelsespladser. Skrevet af professorer i Jordbundsøkologi ved Freiburd Universitet.
Da det i Tyskland ikke er lovligt at analysere kremeringaske, baserer rapporten sig p¨å litteraturbaseret analyse af, hvilke tungmetaller osv. menneskekroppen i sig selv indeholder, samt analyse af askens sammensætning efter afbrænding af tomme kister i kremeringsovne. Alle 25 prøver viser, at asken indeholder tungmetaller som bly, cadmium, kobber, zink, nikkel, og specifikt er det meget giftige chrom (IV) blevet undersøgt. Alle prøverne indeholder chrom (IV).
Da chrom (IV) er meget vandopløseligt, er mobiliteten til grundvandet og forureningen af dette også blevet undersøgt. Mobiliteten af chrom (IV) er undersøgt i forskellige typer jord med forskellig pH-værdi. I syreneutral til basisk jord har chrom (IV) høj mobilitet, mens det i let til meget syreholdig jord har ingen mobilitet. Ligeledes har chrom (IV) en lavere mobilitet i fin jord end i grovere eller sandholdig jord. Hvis asken kommer i kontakt med vand under fx grundvandsstigninger, har chrom en endnu højere mobilitet og dermed risiko for forurening af grundvandet.
Konklusion: urner bør begraves mindst en meter over det højest mulige grundvandsniveau. De tungmetaller som selve den menneskelige krop indeholder, kan ikke påvirke jorden betydeligt - med mindre jorden i forvejen var forurenet af tungmetaller.
Find artiklen her
VIDENSKAB.DK: Kan vi mindske CO2-udledningen ved at udskifte kremering med kistebegravelse?
Artikel fra 2021.
Ifølge Willis Gwenzi, professor i miljøplanlægning og ingeniørkundskab på University of Zimbabwe, er det ikke muligt at fastslå CO2-besparelsen ved en overgang til kistebegravelser, da der ikke er lavet gode undersøgelser af, hvor meget CO2 en kremering udleder.
Men han forklarer, at kremering også, ligesom affaldsforbrænding, kan frigive giftstoffer som dioxin, der stadig udgør et betydeligt miljøproblem verden over. Dioxin er et meget giftigt og potentielt kræftfremkaldende stof, der nedbrydes langsomt i naturen.
Matthys Dippenaar, professor i miljøteknologi og hydrogeologi på University of Pretoria, har udarbejdet en forskningsrapport om risici ved forurening fra kirkegårde i Sydafrika. Rapporten konkluderer bl.a. at metaller fra kisten, afdødes proteser og smykker samt næringsstoffer fra selve kroppen kan sive ned og påvirke eller forurene grundvandet. Desuden kan patogener og bakterier fra kroppen formere sig under jorden og udvikle antibiotika-resistens. Risikoen for dette er ofte acceptabelt lille, men det afhænger af jordforholdene og afstanden til grundvandet.
Konklusion: Yderligere forskning af forurening på begravelsesfeltet er nødvendig.
Find artiklen her